En teamøvelse om at indtage det spillerum, ingen giver jer
Hvilke roller udfylder I som forretningsanalytikere egentlig i hverdagen? Og hvilke roller står tomme, fordi ingen har taget dem?
BA-rollen kan udfyldes på flere måder, end titlen antyder. Workshoppen stiller skarpt på fire af dem. De fleste teams mestrer et par stykker og lader resten ligge, dog sjældent af mangel på evner. Ofte er der ikke sat ord på, hvor der er spillerum til forretningsanalytikeren.
Workshoppen gør de mønstre synlige og giver teamet et fælles afsæt for at bruge sin samlede bredde bevidst – i opgaverne, i prioriteringen og i dialogen med resten af organisationen.
Workshoppen er en teamøvelse, der veksler mellem individuel refleksion og fælles billede. Sammen analyserer vi teamets mønstre: Hvor klumper teamet sig? Hvilke roller har spillerum, ingen bruger? Hvor er der mestring uden mandat? Hvad ejer teamet selv, og hvad skal løftes videre? Jeg rammesætter og udfordrer. Teamets egen virkelighed er råmaterialet.
Deltager teamets leder, får I også lederens billede af teamet at holde op mod jeres eget. Den forskel er ofte dagens vigtigste samtale.
På et kort formøde afklarer vi kontekst, opmærksomhedspunkter og om teamets leder skal deltage. Deltagerne skal ikke forberede noget. De skal bare møde op.
Book denne workshop, så finder vi en dato og en form, der passer til jeres team.
Book denne workshop